MAIZENA har eksisteret i mere end 100 år og er dermed et at de ældste varemærker i Norden. Navnet MAIZENA er tæt knyttet til ordet majs.
Navnet går faktisk helt tilbage til 1492, da Columbus sagde: 'Jeg så i dag korn kendt som Mahiz (på dansk: Majs)'. Denne erklæring er faktisk grunden til, at amerikanere bruger ordet 'corn' for denne kornsort, mens resten af verden bruger ordet majs, som stammer fra de indfødte amerikanere.Det originale navn fra det indfødte Amerika leder hen til botanikeren Carl von Linné, som gav planten det officielle navn ZEA MAY in 1753.
Majs-plantens gode egenskaber til madlavning har altid været indlysende. Men den vandt en ekstra dimension, da John Polson udviklede processen, som gjorde det muligt at udvinde majsstivelse. Firmaet Brown og Polson havde succes fra starten og fik yderligere vind i sejlene i 1854, da Polson patenterede produktionsmetoden. På samme tidspunkt udviklede Brown og Polson eksporten. Store dele af det engelske imperium købte produktet, og patentet blev udvidet til også at omfatte babymad, cremesovs, blancmanges (en slags dessert) og til at gøre supper og sovs tykkere.
Fik navnet MAIZENA
I 1855 byggede Wright Duryea en fabrik i Glen Cove, Long Island, USA. Den var fortsat baseret på Polsons patent og opfindelse. Duryea producerede stadig majsstivelse, men det nye kendetegn var, at det blev pakket og markedsført under navnet MAIZENA. Succesen blev ved, og inden længe eksporterede firmaet til Europa og voksede sig større og større.
I 1887 startede Conrad Matthiesen Glucose Sugar Refining Company (GSRC). Andre producenter, incl. Wright Dyryea, havde dannet et aktieselskab, National Cornstarch, på stort set samme tid som GSRC ekspanderede i Europa. Da de to firmaer gik ind på det tyske marked, dannede de en organisation, som blev kaldt Corn Products Company - CPC blev født.
MAIZENA til Danmark i 1860
I Danmark var befolkningen hurtig til at bruge majsstivelse i madlavningen. Det skete så tidligt som i 1860. Produkterne kom fra Duryeas fabrik i USA. Der blev offentliggjort opskrifter for MAIZENA budding, og i 1891 blev der bragt en annonce i Berlingske Tidende, som lovpriste 'Det delikate MAIZENA majsmel lavet af Duryea'.
Det potentielle marked for varemærket var så indlysende, at MAIZENA blev registreret i Danmark den 31. marts 1894.
Omkring 1908 blev Vilhem Skovgaard-Petersen agent i København. Han var aktiv for MAIZENA i 32 år indtil sin død i 1940. Han havde eneretten for Maizena i hele Skandinavien. Han var hurtig til at registrere MAIZENA-navnet og logo og fik det også registreret i Norge den 24. februar 1909. Kort efter fulgte Finland, hvor navnet blev registreret 15. april 1909.