Vi har kigget på, hvad restaurantgæsterne synes om sine seneste restaurantbesøg. De der har deltaget i undersøgelsen har besøgt en restaurant indenfor de seneste 6 måneder, dvs. siddet ned ved et bord og bestilt mad. Fastfood restauranter og takeaway, inkl. hentet pizza indgik ikke. Hele 1/3 af svarpersonerne havde spist på restaurant indenfor den sidste uge.

Går vi på restaurant, sker det hovedsagligt af en speciel anledning som at fejre nogens fødselsdag. Eller fordi man vil have lidt kvalitetstid med familie og venner. At man er blevet inviteret eller er på rejsende fod er andre hyppige årsager til at spise ude. Eller, helt enkelt, at man har lyst til at være social.

Det er vores nære og kære, vi først og fremmest spiser ude med; vores partner (36%), vores venner (28%) og vores familie (28%) er vores hyppigste ledsagere.
Det siger sig selv, at vi som restaurantdrivende skal gøre alt for yderligere at berige den specielle stund blandt nære og kære. Det kan være små, simple detaljer, som ikke behøver koste så meget, men som i kundens øjne vil bidrage betydeligt til at forstærke oplevelsen. Somme tider rækker det faktisk med et stort smil.

Stort set alle som besøgte en restaurant, spiste en hovedret (98%). Næsten halvdelen af de adspurgte fik desuden forret (46%). Ca. en tredjedel spiste desuden – eller i stedet for forret – dessert.
Menupakker og pris spiller naturligvis en rolle. Hvis man tilbyder en menu til fast pris – som måske tilmed inkluderer drikkevarer – til en attraktiv pris, så bliver det lettere for gæsterne at bestille mere.
Hele 44% af de besøgende synes at 6-800 kr. for en treretters menu inklusive drikkevarer er en passende pris. 22% er endda villige til at lægge et par hundrede mere.
Det betyder, man som restaurantdrivende bør se helheden og optimere sine menuforslag i henhold til ovenstående. For her findes virkelig mulighed for mersalg.

Det interessante er, at prisen ikke er helt så styrende for vores valg af retter, som man kunne tro. Man går i højere grad på fornemmelsen og vælger det, man har lyst til lige da. Hele 49% vælger sådan.
Næsten hver 5. besøgende havde allerede bestemt sig inden de ankom til restauranten, mens hver tredje var modtagelig for menuens forslag og beskrivelser.
Det sidste er rigtigt interessant og viser, at man ved at arbejde med sin menu og beskrivelserne kan få folk til at vælge en ret.

Trenden på restauranterne er at reducere antallet af retter på menuen. Af flere grunde. En af de mest indlysende er naturligvis at omsætningen af råvarer ikke er optimal med mange retter – jo flere råvarer, jo sværere at holde dem friske. Hvilket leder til spild og dålig økonomi.
De fleste (44%) synes at 4-6 forrretter på menuen er perfekt. 32% ser dog gerne endnu flere. Med hensyn til hovedretterne synes 58% at din menu skal indeholde 5-8 retter. 14% vil have endnu flere. 51% mener, der bør være 4-6 desserter på menuen. Interessant er dog her at hver fjerde gæst synes det rækker med tre.

Tålmodigheden hos restaurantgæster er i de fleste tilfælde ret begrænset. De aller fleste, hele 63%, forventer at få sin hovedret allerede efter 20 minutter – hvis det er det eneste, de har bestilt. En tredjedel kan vente yderligere 10 minutter (30%).
Det betyder, køkkenet skal kunne holde et højt tempo og være effektive. Og det betyder også, man nok ikke altid kan lave alt fra grunden, men må finde andre, smartere løsninger.