Unilever Food Solutions er hovedsponsor for Store Smagedag 2012

Unilever Food Solutions sponsorerer Store Smagedag 2012 for at bidrage til smags-udvikling og smagsentusiasme i alle køkkener – store som små.

Store Smagedag er en forening af madfaglige ildsjæle der arbejder for at sætte den gode smag og den gode spisekvalitet endnu mere på dagsordenen.

Der står høj faglighed på menuen hver dag i de professionelle køkkener. Alle sætter en ære i at skabe en sansemættet oplevelse, for her ligger hemmeligheden bag tilfredse kunder. Med Store Smagedag bruger vi én dag om året – den tredje onsdag i september, i år den 19. september – til at hylde den gode smag og inspirere til, at man bruger den og udfordrer den hele året rundt.

Med årets tema som udgangspunkt bliver der afholdt en række gastronomiske smagsseminarer og aktiviteter frem til køkkenernes egen Store Smagedag. Fokus er, hvordan vi kan arbejde og eksperimentere med smagen, bruge ingredienserne og bevare enkelheden uden at sætte det gode håndværk over styr. En moderne tilgang til madlavning, der giver mulighed for konstant udvikling.

God fornøjelse med Store Smagedag 2012.

Læs mere på:

www.storesmagedag.dk

Hos Unilever Food Solutions hjælper vi professionelle køkkener med at skabe velsmagende måltider, der får kunderne til at komme igen.

Vi skaber ingredienser, der reducerer den dyrebare forberedelsestid i køkkenet, uden at gå på kompromis med smag eller stil. Og vi bidrager løbende med inspiration og ideer, der konstant holder menuen frisk og spændende.

Vi er glade og stolte over at støtte Store Smagedag og arbejder helhjertet for dette års tema: “God smag – godt håndværk!”

 
God smag - godt håndværk
www.unileverfoodsolutions.dk