Unilever er ikke kun verdens førende tevirksomhed, fra og med juni 2018 er vi også den første og hidtil eneste virksomhed i EU, der har modtaget en positiv videnskabelig udtalelse om en te-relateret sundhedsanprisning. Bag udtalelsen står Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

EFSAs afgørelse var baseret på et pivotalt* interventionsstudie, som vi hos Unilever har gennemført sammen med eksterne akademiske eksperter. I studiet skulle en gruppe frivillige personer drikke to til tre kopper enten sort te, farvet te eller vand, som smagte af te, på forskellige tidspunkter.

Deltagerne blev derefter givet en række opgaver for at måle opmærksomheden før og efter hver servering, hvor deres svar blev vurderet ud fra korrekthed og ​​hurtighed. Resultaterne viste konsekvent, at efter deltagerne havde drukket sort te, var de mere opmærksomme. En af undersøgelserne viste også, at jo stærkere teen var, jo højere var graden af opmærksomhed. EFSAs vurdering lyder derfor: "På grund af dens indhold af koffein forbedrer sort te opmærksomheden". Denne udtalelse vil nu blive vurderet af EU.

*I pivotale studier bekræftes resultaterne af tidligere kliniske forsøg i større grupper af mennesker, og der indsamles information om effekten.