Menu

Jeg arbejder i

Fortsæt

Vi opdatere indholdet på
baggrund af din virksomhedstype

Det er godt at holde styr på, hvor du finder de mættede og de umættede fedtstoffer, da de påvirker vores helbred på forskellige måder. Indtagelsen af mættet fedt bør begrænses, da for meget mættet fedt kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, mens umættet fedt kan reducere denne risiko. Det er både internationale og svenske eksperter samt myndigheder som WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og Livsmedelsverket enige om. Hvor finder vi de forskellige fedtstoffer? Jo, mættet fedt findes hovedsageligt i fedt fra dyreriget, mens det umættede fedt hovedsageligt findes i vegetabilsk fedt, dvs. fra planteriget.

 

Kilder til umættet fedt:

  • Rapsolie, olivenolie, solsikkeolie, hørfrøolie, majsolie, sojaolie
  • Bløde og flydende margariner
  • Fede fisk
  • Oliven
  • Sojabønner / edamamebønner
  • Nødder, mandler og frø
  • Mayonnaise
  • Avocado
  • Alger

 

Kilder til mættet fedt:

  • Fedt kød og charcuteri som bacon, pølser osv.
  • Mejeriprodukter som mejerifløde, fed mælk og ost
  • Smør og fedtstofblandinger baseret på smør
  • Kager og blødt brød
  • Chokolade og konfekture
  • Kokosfedt og kokosmælk

Hold styr på temperaturen, og brug den rigtige olie til det rigtige

Mættet fedt kan bedre tåle højere temperaturer end umættet fedt. De bedste vegetabilske olier til højere temperaturer er rapsolie og jordnøddeolie. Flydende margarine baseret på rapsolie er også både smart og enkelt. Koldpressede olier med smag er velegnede til kolde saucer og smagssætning. Det kan være af stor betydning at holde styr på temperaturen, først og fremmest fordi det påvirker madens smag og konsistens.

5 fede tips og fakta!

  • Skab smag uden fedt
    Vidste du, at der er smarte måder at skabe en røget charcuteri-smag uden at bruge charcuteri-produkter? Røgede svampe og røgede rødbeder giver en masse smag, men ikke noget mættet fedt.
  • Vælg bæredygtigt
    Da de umættede fedtstoffer hovedsageligt kommer fra plantebaserede kilder, er det også et bæredygtigt valg.
  • Lav saucer med det gode fedt!
    Brug den rapsoliebaserede HELLMANN’S Vegan i kolde salater og saucer, eller lav din egen mayonnaise med det gode fedt ved at blande 1 del stuetempereret rapsolie, 1 del usødet sojamælk, 1 klat dijonsennep og en knivspids salt. Blev der sagt “lækkert”?
  • Halløj Omega-3!
    At fed fisk er rig på den vigtige fedtsyre Omega-3, ved du sikkert allerede. Men Omega-3 findes også i vegetabilske kilder såsom hørfrø, alger, valnødder, rapsolie og i mange plantemargariner og flydende margarine. Gå med andre ord efter dem.
  • Udskift ost med frø
    En smart måde, hvorpå du kan reducere mængden af hård ost i maden, er ved at erstatte revet parmesan med ristede frø og hakkede nødder, gærflager eller tørrede sorte oliven. De giver alle en umami-smag, der minder om lagret ost, men indeholder gode umættede fedtstoffer.

Fokus på sundhed og bæredygtighed

Hos Unilever arbejder vi løbende på at forbedre næringsindholdet i vores produkter, samtidig med at vi gør alt, hvad vi kan, for at beskytte miljøet og klimaet. Vi begrænser indholdet af mættet fedt, bruger bæredygtigt producerede råvarer og ingredienser, samtidig med at vi altid har den gode smag i fokus. Følg nedenstående links, og læs mere om vores bæredygtighedsarbejde. 

Kilder: Svenska Livsmedelsverket, Harvard.edu, Testfakta, USLP, Landleyskok.se