Få det bedste ud af efterårets råvarer

Der er mange gode grunde til at spise efter årstiden. Når råvarerne dyrkes herhjemme, slipper vi for den forurenende transport, og så smager de bare af mere, når de er i sæson. Efteråret byder på masser af frugt og grønt, der har modnet gennem sommeren og nu er klar til at blive høstet. Her får du vores tips til, hvordan du får mest ud af tre af efterårets populære råvarer.

Den alsidige kartoffel

Kartofler er en klassisk efterårshøst, der kan tilberedes på talrige måder. Uanset om du vælger at koge, stege, bage, sylte eller dampe, mister kartoflen ikke sin kvalitet. Kun fantasien sætter grænser – pift f.eks. salaten op med friterede kartoffelskiver, lav en lækker kartoffelpuré, eller prøv vores ovnstegte Jalfrezi-kartofler, der passer perfekt sammen med en afkølet mynteyoghurt.

Søde og syrlige danske æbler

I efterårsmånederne bugner æbletræerne af danske æbler. Der findes mange forskellige sorter, men fælles for dem alle er den særlige blanding af sødme og syrlighed. Og det er ikke kun smagen, der gør de danske æbler til et godt valg frem for de udenlandske. I miljøregnskabet koster et æble fra Frankrig tre gange så meget som et dansk æble i sæson. Sødmen i de danske æbler gør dem perfekte til at bage æblechips, når du mangler en sund snack. Du kan også prøve vores linsesalat med spelt og æble, og hvis der er rester tilovers, kan du lave en lækker æbleeddike.

Broccolien ­­– en sand vitaminbombe

Broccolien er en sprød og mættende grøntsag, der er rig på kostfibre, calcium og jern. Den grønne vitaminbombe er en af de kålformer, der egner sig bedst til puré og grøntsagssuppe. Da broccolien har en kort tilberedningstid, er den også god til dybstegning og dampning. Prøv f.eks. vores broccoli- og bønnesalat, der passer fint som det grønne indslag til asiatiske retter.