Er du også altid på udkig efter nye måder at blive mere bæredygtig på? En både sjov og fornuftig måde at arbejde mere klimasmart på er at reducere indholdet i affaldsposen. Hvordan gør man så det? Jo, ud over at revurdere og evaluere menuerne, bestillingsprocedurerne og portionsstørrelserne kan du sætte gang i fantasien og fokusere på at genbruge dine råvarer. Faktum er, at det meste fra grøntsagerne og frugten kan bruges i mange forskellige gode sammenhænge. Prøv selv!

Fem tips til, hvordan du forvandler dit affald til guld!

Der er få ting, der føles så forkert i køkkenet, som at smide mad ud. Men hvad kan man egentlig bruge æbleskrog, osteskorper og det der flotte grøntsagspulp, der bliver til overs i saftcentrifugen, til? Svaret er masser af ting! Her er mine fem bedste tips.

 

 

1.  Gem enderne fra parmesanost eller fast ost, lun dem i rigeligt olivenolie, og lad dem trække – superlækker parmesanolie til pastaretter, salater og kød.

    

2. Rester, skrog og skaller fra æbler og pærer koges op med eddike og sukker – trækker til en hjemmelavet æble-/pærecider eller vineddike. Perfekt til marinade og salater.

    

 

3. Pulpen fra din friskpressede grøntsagsjuice blandes med hakket kød og sorte bønner til en grøntsagsfyldt kødbolle eller fars.

4. Pulpen fra din friskpressede grøntsags-/frugtjuice – bland den med æggehvide og tapiocastivelse, evt. en anelse sukker eller honning. Bag dem sprøde i ovnen til grøntsags-/frugtcrackers med god næring på protein og kulhydrat. Perfekt mødesnack.

5. Rester fra hvidt brød kan lægges i blød og bruges som konsistensjustering på purésupper, cremesupper, stuvninger og ragouter. Behøver ikke at koge for at jævne.