Bæredygtighed er et ord, vi ser og hører overalt, hele tiden, men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det så utroligt vigtigt? Lad os få styr på begrebet   

Bæredygtig udvikling er et meget bredt begreb og dækker både en miljømæssig, økonomisk og social dimension. Kort sagt handler det om at tage medansvar og etablere en langsigtet global udvikling for både vores planet og menneskerne på den. Hvorfor? Derfor:

I 2050 vil vores planet have cirka 10 milliarder indbyggere. Det siger måske ikke så meget, hvis ikke man tilføjer, at 10 milliarder indbyggere er cirka 40 % flere, end vi er i dag. Samtidig med at jordens befolkning vokser, så falder den dyrkbare overflade. Med andre ord skal vi producere lige så meget mad i de næste 40 år, som vi har gjort i de sidste 8.000 år! Vi har simpelthen brug for at tænke smartere og passe på vores dyrebare planet. Ikke i morgen eller om et par år, men nu med det samme.  

"Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare"

Brundtland Kommissionens oprindelige definition af bæredygtig udvikling fra 1987. 

 

En ligning, der ikke går op

Det økologiske fodaftryk er en måleenhed for den mængde ressourcer, et menneske forbruger. I 1970'erne passerede menneskeheden som helhed det punkt, hvor det årlige økologiske fodaftryk matchede jordens årlige biokapacitet (jordens fornyelsesevne). Denne situation kaldes "økologisk overforbrug" eller "ecological overshoot" – og er fortsat siden. Et overforbrug på 50 % betyder, at det vil tage jorden 1,5 år at genskabe de vedvarende ressourcer, som menneskerne bruger årligt. 

Aftrykket er forskelligt fra land til land på jorden og afhænger af udviklingsniveau og velstand samt de valg, vi mennesker foretager os i forhold til, hvad vi spiser, hvilke produkter vi køber, og hvordan vi rejser og lever. I øjeblikket forbruger vi 1,5 jordklode for at dække vores behov. Hvis vi fortsætter med at leve, som vi gør, kommer vi til at forbruge, hvad der svarer til 3 jordkloder i 2050. 

Mere udviklede lande med højere indkomst har generelt et højere fodaftryk end fattigere, mindre udviklede lande, og en person i den vestlige verden forbruger 50 gange mere end en person i den tredje verden. Det, vi gør her, påvirker med andre ord hele jorden. Derfor er det vigtigt, at vi alle tænker over, hvordan vi kan gøre vores fodaftryk mindre.  

Så mange jordkloder skulle der til, hvis alle levede som indbyggerne i:

 

Hvad indebærer bæredygtighed?

Bæredygtig udvikling omfatter en miljømæssig, økonomisk og social dimension. Det handler om et fælles ansvar og en langsigtet global udvikling.

 

 

Bæredygtige landbrugsmetoder indebærer følgende dimensioner:

  • Miljøpåvirkning – producenter af bæredygtig mad beskytter det naturlige miljø når de arbejder med spørgsmål angående klimaforandring, energi, vandmangel, biodiversitet og jordudpining.
  • Social påvirkning – bæredygtig fødevareproduktion kræver også et tydeligt fokus på arbejdstagernes rettigheder samt velfærden i de samfund, hvor produktionen sker. Det indbefatter bl.a. aspekter som adgang til sundhedspleje, mad og arbejdsret.
  • Økonomisk påvirkning – målet for bæredygtig fødevareproduktion er at være produktiv, effektiv og konkurrencedygtig, og fordelene skal ytre sig i form af rentabilitet for gårdene, hvilket så afspejles i blomstrende lokal økonomi – og videre gennem hele værdikæden.
Lær mere om bæredygtig produktion

Lær mere om bæredygtig produktion

Læs mere
Lær mere om bæredygtig dyrkning

Lær mere om bæredygtig dyrkning

Læs mere