Menu

Pukkas produkter sælges lige nu i 49 lande i Europa, Asien, Afrika og Australien samt Nord-, Syd- og Mellemamerika. Sidste år blev der drukket mere end 500 millioner farverige kopper økologisk Pukka te i hele verden!

Vi ønsker at fremhæve naturens kraft gennem vores prisbelønnede økologiske og etisk producerede urteteer og andre produkter. Selvfølgelig ønsker vi også at skabe en verden, hvor planterne spiller en central rolle i menneskets velbefindende.

Derfor elsker vi økologi 

I lyset af klimaforandringerne, voksende kostrelaterede helbredsproblemer og rapporter om dyrearter, der forsvinder, bliver det stadig vigtigere, at vi producerer sunde fødevarer, reducerer udledningen af drivhusgasser og beskytter dyrelivet. Der er ingen nemme måder at tackle alle disse udfordringer på, men at træffe informerede og bevidste købsbeslutninger i hverdagen er en god start.  Alle vores teer og andre produkter er økologisk certificerede af Soil Association.

Hvad er økologi egentlig?

Økologi betyder kort sagt, at man arbejder med naturen i stedet for imod den. Det betyder bedre dyrevelfærd, lavere niveauer af pesticider, ingen kunstige herbicider og gødningsstoffer samt en mere miljøvenlig forvaltning af jord og natur. På mange måder kan man sige, at økologisk landbrug indfanger selve essensen af Ayurveda, den urgamle indiske filosofi, der flyder gennem Pukkas hjerte. Ligesom Ayurveda handler økologisk landbrug om at sikre, at helheden har det godt. 

Vi giver 1% tilbage til planeten!

Mange bække små ... Som dedikerede medlemmer af 1% for the Planet giver vi 1% af alle indtægter tilbage til sociale og miljømæssige projekter. Som du sikkert allerede har forstået, er vi nemlig klar over, at planeten har brug for al den hjælp, den kan få. Organisationen forbinder erhvervsliv, forbrugere og NGO’er, hvilket giver den styrke, det kræver at drive store, positive ændringer. Sidste år donerede vi, med vores forbrugeres hjælp, 425.000 pund til Moder Jord.

 

Vi ønsker en smuk, retfærdig og vild verden

Når en ud af fem planter er truet på grund af menneskets behandling af vores klode, bliver det mere og mere tydeligt, at tingene bliver nødt til at ændre sig. FairWild-certificeringen handler om at beskytte de vilde plantearter og deres naturlige levesteder samt de mennesker og samfund, der er afhængige af dem for at overleve.

Vi bevarer naturens dyrebare gaver 

FairWild-logoet på vores produkter er en garanti for, at indholdet er lavet på planter, der er ansvarligt produceret, og at de, der har indsamlet dem, har fået en rimelig betaling for deres arbejde. I øjeblikket er vi så heldige, at vi samarbejder med FairWild-avlere i Indien, Kasakhstan, Ungarn, Spanien og Georgien.

En FairWild-certificeret plantesamler ...

  • har lært aldrig at tage hele planten. I stedet efterlades en del af planten og rødderne, så den kan vokse frem igen.
  • har lært aldrig at tømme et helt område for urter. I stedet efterlades en del planter, så de kan vokse frem igen.
  • betales en merpris for at markere, at den ekstra tid og kræfter, der bruges på at indsamle urter på en bæredygtig måde, værdsættes.

Derudover betales et ekstra beløb, FairWild-præmien, til samlernes kooperativer og bruges på sociale og miljømæssige projekter, der gavner lokalsamfundet.

Vores emballage

For te er emballagen yderst vigtig, og vi ønsker at denne skal være så bæredygtig og miljøvenlig som muligt. Efter fire års hårdt arbejde fandt vi til sidst en løsning, der har medført, at vores tebreve nu er så fri for plast, at de kan genanvendes som papiraffald. Men hvad betyder sådan en lille mængde papir, tænker du måske. Jo, det skal vi fortælle dig. Det betyder faktisk, at der kan genbruges 650 tons mere papir (hvad der svarer til 16.000 træer), end hvis vi ikke havde lavet ændringen!

Grunden til, at vores tebreve overhovedet indeholdt plast tidligere, havde at gøre med bevarelsen af smagsegenskaber og andre egenskaber i vores teer. Vores nye FSC-certificerede tebreve i papir er stadig belagt med BPA- og PVC-fri plast, men laget er så tyndt, at brevet alligevel kan genbruges som papir. For yderligere at hjælpe med at reducere mængden af plast i vores verden er vi helt åbne for at lade andre tevirksomheder bruge den nye metode til emballering af teblade, som vi har banet vejen for. De skal bare kontakte os!