Spildrevision med madspildsværktøjet

Sådan registrerer du dit madspild

Trin 1 : Forberedelse

Brief dit personale 1-2 dage før revisionen. Udvælg særlige spildambassadører, som skal lede processen på revisionsdagene. Sørg for at alle forstår, hvad der betegnes som madspild og forklar hvordan processen vil forløbe.

Trin 2 : Foretag madspildsrevision nr. 1

Madspildsrevision nr.1 foretages over en periode på 3-5 dage for at give et nøjagtigt billede af dit samlede spild i køkkenet. Foretag helst revisionen over en ”typisk” periode, der omfatter travle som mindre travle dage.

Vej hver dag i revisionsperioden madspildet fra de opstillede affaldsspande i køkkenet. Spildambassadørerne vejer og noterer hver dag den samlede vægt per affaldsspand i Madspildsskemaet.

Informationen fra skemaet overføres til Dataoversigten (Excel-ark) af dagens spildambassadør. Med Dataoversigten får du et overblik over køkkenets samlede madspild og hvor i køkkenet madspildet genereres.


Trin 3 : Analyser resultatet

Analyser dataen i Dataoversigten. Hvor meget madspild har køkkenet genereret i revisionsperioden? Hvor i køkkenet genererer I mest spild?

Beslut hvilke ændringer/forbedringer I vil gøre og iværksæt disse ændringer. Foretag dernæst madspildsrevision nr. 2 for, at måle hvor meget madspild I har reduceret.


Trin 4 : Foretag madspildsrevision nr. 2

Spildrevision nr. 2 foretages ligeledes over en periode på 3-5 dage og nøjagtig som spildrevision nr. 1. Sammenlign resultaterne af de to madspildsrevisioner ud fra Dataoversigten for, at få et nøjagtigt billede af, hvor meget og ikke mindst hvor i køkkenet du har reduceret dit madspild.

Husk at spildet kan ændre karakter fra sæson til sæson, så revisionen
skal helst gentages jævnligt.
 

Hvad har du brug for?


  1. En brochure med vejledning hjælper dig i gang med madspildsrevisionen.
    Download brochure >
  2. En vægt til at veje dit madspild – enten en digital vægt eller en vægt med krog.

  3. Tre affaldsspande, alternativt 4 hvis du serverer buffet, til hver del af køkkenet
    Download skilte til affaldsspandene her >

  4. Madspildsskemaet – her skriver du antal kg madspild op hver dag under revisions-perioden.
    Download Madspildsskemaet her >

  5. Madspildsdataoversigten – til at analysere resultatet af madspildsrevisionen.
    Download Dataoversigten her >

  6. Plakater til at synliggøre jeres tiltag overfor gæsterne.
    Download og udskriv plakater her >
 
 
e-brochure Plakater Skilte til affaldsspande Madspildsskema Madspildsdataoversigt madspildsværktøj
 

Tilbage Til toppen Send siden Print siden
Maizena Maille Milda Crème Bonjour Lätta Knorr Lipton Hellmann's Phase Carte d'Or Becel
www.unileverfoodsolutions.dk