Menu

Den gode nyhed er, at tidsforbrug og engagement på de sociale medier er steget under Corona-krisen, da dine (potentielle) kunder har siddet limet fast til skærmen i adskillige måneders isolation. Med få midler kan du derfor lede dem ind på dine sider og få skabt en base for loyale og engagerede kunder, der både kommer igen og tiltrækker nye gæster.

Få den fundamentale på plads 

Først og fremmest skal du sørge for, at det fundamentale er på plads. Er du veletableret på de sociale medier er det bare fedt! Men ellers så sørg for, at følgende er på plads inden du begynder at jagte følgere og likes. Er du i tvivl om, hvorfor du overhovedet skal bruge de sociale medier, så læs med her.

Hvorfor bruge de sociale medier?

  • Tja, hvorfor ikke? Der er over en milliard daglige brugere alene på Facebook, hvor de både deler, poster og synes godt om alle typer af opslag. Det kan lige så godt være dine.
  • Alt fra at snappe deres måltid til at skrive en anmeldelse giver omtale af din virksomhed. Og netop omtale fra andre forbrugere er noget af det mest dyrebare du kan få – ganske gratis. Ved at udvikle din base på de sociale medier opnår du altså en større rækkevidde hos kundesegmentet.

Facebook, Instagram og Twitter: Hvordan får jeg mest ud af hver enkelt platform?

  • Først og fremmest, så overvej om det er nødvendigt at have en virksomhedsprofil på alle platforme. Har du ressourcerne til at vedligeholde dem alle? Ellers så sats på en enkelt eller to og sørg for at holde den opdateret. Vælg den der passer bedst til det indhold du ønsker at lægge op, dit publikum og dit formål.
  • Tag dig tid til at forstå hver enkelt platform og skræddersy dit indhold, så det passer med blandt andet det sprog og tone, der er lagt for dagen. Facebook er afslappet og informativt, gode billeder og hashtags betyder alt på Instagram og hold det kort og præcist på Twitter.

 

Del dine sikkerhedsforanstaltninger og skab tillid

Når det kommer til atter at gå ud efter flere måneders nedlukning, så vil kunderne naturligvis kigge efter sikkerhedsforanstaltninger som afstand mellem bordene, hygiejne og servering. Brug lidt tid på de sociale medier til at vise dine tiltag. Det skaber tillid og større sandsynlighed for, at kunderne vælger netop din virksomhed frem for naboen, hvis de føler sig trygge ved din måde at gøre tingene på.

Når du har sørget for at sikkerheden til både dine gæster og medarbejdere er i orden, så er det tid til at blive lidt mere kreativ og udvikle en plan for at engagere dine gæster.

  • Vis forbrugerne at du virkelig gør en indsats for at mindske spredning af COVID-19 ved at følge en helt klar linje for rengøring og afspritning. De har brug for at se, hvad du gør – ikke blot læse om det. Det kan være en lille video af dit køkkenpersonale, et billede af serveringspersonale, der tilbyder håndsprit til kunder eller noget helt tredje. Blot fantasien sætter grænser.
  • For at leve op til afstandskravene er du muligvis nødt til at flytte rundt på lidt borde og stole og derved ikke køre med fuld kapacitet. Fortæl dette som noget positivt og brug billeder og videoer til at vise følgerne, hvordan dit lokale nu ser ud. Et nyt look kan faktisk tiltrække flere. 

Glem ikke maden!

Du kæmper muligvis om opmærksomheden både hos dem, der ønsker at spise på din restaurant, samt dem, der ønsker take-away. Det er derfor meget vigtigt, at dine serveringer ser ekstra tiltalende ud, så man har lyst til både at spise dem hos dig, samt at tage det med hjem.

  • Kunder, der ønsker take-away, søger typisk kvaliteten af restaurant-maden blot til at spise derhjemme, så sørg for at have billeder, der viser flotte anretninger, som også er nemme at kopiere derhjemme. Hvis der hele ender i én stor bunke når man endelig rammer køkkenbordet, så er der ikke stor chance for at det deles på de sociale medier. Lykkes det derimod kunden at anrette et flot restaurant-måltid på sine egne tallerkener, så er der stor sandsynlighed for kundeengagement på diverse platforme.
  • Hold dig til jeres egen stil. I skal ikke begynde at være noget, som I ikke er. Gå blot efter det bedste fotokvalitet som I kan hamle op med. En burgerbar skal ikke lave Michelin-anretninger. Det er ikke det, som kundegruppen søger. Med flotte og autentiske billeder kommer I langt. 

Den plantebaserede café Clean Bean, Seaham, bruger en god belysning til at fremhæve tonerne i deres take-away menu:

https://www.instagram.com/p/B_frpvjl8Zc/?utm_source=ig_web_copy_link

Brugergenereret indhold er din ven

Når kunderne begynder at vende tilbage, så overvej, hvordan du kan gøre dem til dine allierede til at skabe endnu bedre fodfæste på de sociale medier.

 

  • Hvis du på en måde kan opfordre anmeldelser på de sociale medier, så er der lagt et godt fundament. Mange går efter andres oplevelser, og hvis det rygtes, at netop din mad og service er ekstra god, så kommer der også andre gæster. Ved at have en Facebook-side, så kan dine gæster nemmere anbefale venner at besøge dig, hvis de søger et sted at gå hen.
  • Hvorfor ikke gøre det til en ugentlig vane at dele positive anmeldelser? Du bliver muligvis overrasket over kvaliteten af billeder, som mange efterhånden kan tage med deres telefoner. På denne måde mindes dine følgere ofte om din virksomhed og husker dig nemmere. Kunder, hvis billede eller anmeldelse deles, føler sig specielle og du får gratis indhold. Blot husk at kreditere fotografen.
  • Vær kreativ med, hvordan du bruger brugergenereret indhold. Hvis du eksempelvis søger feedback på en ny ret eller menu, hvorfor så ikke bruge de sociale medier? Det kan være så simpelt som at dele et billede med teksten ”Hvad synes I om vores nye Dagens ret?” Glade følgere vil typisk deltage mere end du forventer, hvis blot de opfordres lidt til det.

Deltag selv i debatten

Hvis nogle giver en positiv anmeldelse på de sociale medier, så brug de få sekunder på at skrive tak. Det er god stil og gør dig mere nærværende. Samtidig highlightes anmeldelsen på din side, hvis du selv deltager i debatten. Held og lykke på de sociale medier!

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu