Menu

Unilevers arbejde for global bæredygtighed giver fortsat resultater takket være vores koncept Mindre plast, Bedre plast, Ingen plast. Endelig er det tid til at gøre favoritten Hellmann’s endnu bedre, men netop når det gælder fødevarer, er der nogle udfordringer med emballagen.

Vi var først i verden med initiativet til at reducere plastforbruget på tværs af hele vores portefølje i 2017. Arbejdet med at modernisere og omstrukturere plastforbruget er i gang, og nu er turen kommet til Hellmann’s populære produkter. Planen er, at vi skal være færdige i 2025, og for at komme helt derhen arbejder vi frem mod fire delmål:

 

  • At halvere vores forbrug af nyproduceret plast
  • At indsamle og håndtere mere plast, end det vi selv bruger
  • At al vores plastemballage er designet specifikt med henblik på genbrug, genanvendelse eller kompostering
  • At bruge 25 % mere genbrugsplast i vores emballage

Der er mange vanskeligheder forbundet med at opdatere og miljøtilpasse plastemballage generelt, men det bliver endnu mere kompliceret, når det drejer sig om netop emballage til fødevarer. Når det gælder madvarer, er reglerne for emballering naturligvis meget strengere end for andre produktområder, og det er svært at finde det perfekte materiale og de leverandører, der deler vores værdier. Det skyldes dels kvaliteten af og farven på forskellige plastmaterialer, men også at plastens egenskaber forsvinder efter ca. fire genbrugsrunder.

I 2020 blev alle Hellmann’s flasker produceret i 100 % genanvendelig plast, men det er ikke nok for os. Vores plan er, at de allerede næste år også skal være fremstillet af 100 % genbrugsplast.

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu