
- Brug hele råvaren
Fra rod til top! Prøv at bruge så meget af råvaren som muligt: Kartoffelskræller kan friteres, og urtestilke kan blendes til pesto eller urteolier. Grøntsagsrester kan steges og blendes til en fyldig vegansk fond eller tørres til et pulver med masser af smag.
- Brug bønner, linser og ærter
Prisvenligt og trendy protein. Køb det tørrede produkt, læg det selv i blød, og kog det. Det er billigere og giver bedre smag end de forkogte produkter. Bruges som fyld i supper, fars eller ovnretter. Lav en glutenfri bechamelsauce ved at blande hvide bønner med plantebaseret fløde, salt, peber og muskatnød.
- Brug rodfrugter og kål
Utroligt budgetvenlige råvarer, da de begge dyrkes lokalt i Norden og er tilgængelige hele året rundt. Hele ovnristede rodfrugter og konfiteret kål giver en fantastisk smag. At bruge traditionelle kødteknikker på rodfrugter er en fantastisk måde at få en billig råvare til at føles eksklusiv.
“At bruge traditionelle kødteknikker på rodfrugter er en fantastisk måde at få en billig råvare til at føles eksklusiv.”
- Vær mere gavmild med krydderierne, og grill mere
Et trick til at få ingredienser som rodfrugter og bælgfrugter til at smage af mere er at være gavmild med krydderier, urter og andre smagssættere. Du kan dybest set bruge rodfrugter på hele menuen, så længe du er kreativ med smagssættere som dijonsennep, sojasauce, miso, bouillon, fond, rubs, demi-glace osv. Og husk, at grillen godt kan bruges hele året rundt og giver maksimal smag!
- Tænk efter sæson
Et standardtrick til at reducere omkostningerne og samtidig øge smagen er at gøre brug af lokale varer, der er i sæson. Resultatet er såvel enkelt som lækkert (og billigt).
- Dyrk selv
Hvis det er muligt, så dyrk gerne noget selv i plantekasser i restaurantens gårdhave eller i en nærliggende kolonihave. Du kan også hænge ampler med forskellige chiliplanter op i et lyst vindue. Det er altid billigere at købe frø end færdige råvarer.
- Sammenlign priser og holdbarhed
Hold styr på, hvornår dine leverandører har kampagnepriser på langtidsholdbare stabelvarer. Plantebaserede mælke- og flødealternativer plejer at have en længere holdbarhed og være mere drøje end traditionelle mejeriprodukter fra køer.
- Smid ikke tørt brød ud
Du kan bruge tørt brød til alt fra arme riddere og croutoner til skiver i brødgratin eller brødbudding. Tørt brød er også perfekt som fyld i supper eller salat, som klassikerne ribollita og panzanella.

- Reducer spildet
Brug rester, så meget som du kan. Pizza, crepes, ovnpandekage, tærte og ovnretter er fantastiske retter at fylde med spild og rester. Brug gerne vores Wise Up On Waste-app til at identificere og reducere spild.
- Konserver mere!
Et tidløst trick til at forlænge holdbarheden af sæsonens råvarer og bevare deres smag. Når det er muligt, så gør det til en vane at konservere noget af det, du køber ind under sæsonen.
- Gendyrk madrester og urter
Gem rodstokkene af selleri, romainesalat, porrer og forårsløg, læg dem i lidt vand ved et vindue, og se dem vokse op igen. Spiring er også en smart trick, der ikke indebærer jord ved “dyrkningen”.
- Gør maden fleksitarisk!
Et grundlæggende trick til at reducere fødevareomkostningerne er naturligvis at skære ned på kødet og fylde op med linser, bønner, rodfrugter, kål, svampe, frø og plantebaseret protein. Hvis du har tid, kan du lave din egen flødeost og tempeh.

- Gem plantetoppen!
Gulerodstoppe er et godt alternativ til for eksempel bladpersille og er god til gremolata. Blomkålsblade og broccolistokke er perfekte i en glat suppe, og radisetoppen er lækkert pebret og god som erstatning for karse. - Når du bruger kød
Køb kødstykker på ben. Vær åben for de lidt mere anderledes stykker kød. Kyllingelever, -mave og -hjerte er for eksempel mere klimavenligt end oksekød og er lækkert i gryderetter og postejer.
- Reducer omkostningerne med vores værktøjer
Vi har udviklet digitale værktøjer til professionelle køkkener, så du kan identificere og beregne omkostninger, som du kan reducere i netop din virksomhed. Alt fra madspild til fløde og fonder. Se links nedenfor.