Menu

Udover at selve suppebasen kan laves på alverdens sager fra køkkenet, så kan du variere fyldet i det uendelige. Den kan enten blendes helt glat og smages til med gode krydderier, eller du kan toppe op med forskelligt fyld og garniture. Stykker af grønt, kød, bacon, stegte svampe, brødcrutoner, friske urter, ristede kerner og frø, friterede glasnudler og en klat creme fraiche er oplagte idéer, men kun fantasien (og dit køkken) sætter grænser.

Suppe er desuden en taknemmelig ret at lave plantebaseret eller tilpasse forskellige allergikere. Den er også nem at gøre energitæt til de småtspisende, da selv små portioner kan mætte godt. Server med et lunt stykke brød til, og du kan gøre de fleste gæster tilfredse.

Suppe er en god madspildskriger

Vil du gerne minimere dit madspild? Så indfør dagens suppe på menuen! På den måde kan du fra dag til dag vurdere, om du har rester af grønt til en suppe, en kødrest der egner sig til fyld eller du kan lave brødcrutoner af gårsdagens brød. Hvis du har rester af eksempelvis gulerødder eller porrer, kan du skære dem julienne, søde kartofler kan langtidsbages i tynde skiver eller almindelige kartofler i tynde skiver kan friteres. Alt sammen lækkert som garniture. Du mindsker dit madspild, øger din indtjening og gør dit menukort levende.

Vil du gerne finde mere inspiration på gode og nemme supper, så se den nye suppefolder fra Unilever Food Solutions, hvor du både får opskrift på cremet kyllingesuppe, thaisuppe, blomkålssuppe, tomatsuppe champignonsuppe og aspargessuppe samt flere forslag til forskellige garniture.

Du finder folderen her: 

Suppefolder

Suppefolder

Få seks lækre supper og inspiration til garniture i denne opskriftsfolder.

Download
Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu