Da Whole Foods Market i slutningen af sidste år gav et bud på, hvilke trends der ville blive store i år, var den ”episke morgenmad“ en af tendenserne. Og hvad er mere episk end en morgenmad/brunch/mokost med en lækker æggeret – f.eks. i form af røræg, en pandekage, en spændende chakshouka eller luksuriøse Eggs Benedict. Her har vi samlet vores bedste og mest mættende ”kald det, hvad du har lyst til“-opskrifter og nogle værdifulde tips til morgenmaden.

Download lidt caféinspiration!
Her har vi samlet tips og opskrifter, der løfter, fuldender og gør din cafémenu mere trendy.




Hvis man skulle fremhæve én ting, der særligt trender lige nu, så må det være brød. Derfor kan en så simpel ting som en udskiftning af brødet gøre en stor forskel på, hvordan dit tilbud opleves. Og så snart din ret opleves som mere luksuriøs og mere veltilberedt, så ved du nok, hvad du kan gøre med prisen.
Arme riddere lyder f.eks. lækkert. Men arme riddere lavet på brioche lyder betydeligt mere luksuriøst.

At grød i alle tænkelige variationer har fået et opsving i de seneste år, kan vi hurtigt blive enige om, men vi synes alligevel, at denne takeaway-kompatible delikatesse bør have lov til at tage endnu mere plads. Basisråvaren er billig, variationsmuligheder er mange, og du kan desuden nemt tilpasse dine toppings efter de dominerende trends. Friske bær er altid dejligt og trendy, når sæsonen tillader det, men vi er også stadig vilde med elementer som brunet smør samt kompotter og syltede frugter af forskellig slags.