Det nordamerikanske køkken forbindes ofte med junkfood, men intet andet kontinent har taget så mange immigranter til sig, og resultatet er blevet et køkken med indflydelser fra alle verdenshjørner. Det "nye amerikanske køkken" handler meget om at genopdage traditionelle tilberedningsmetoder.

Glem ikke at downloade opskriftsfolderen

 

Mange kommer nok til at tænke på fastfood, hvis du siger "amerikansk mad" til dem. Og ja – man kan altid finde en cheeseburger, taco eller pizzaslice, uanset hvor man befinder sig, og hvilken tid på døgnet det er. Men der laves også utroligt meget andet mad på det nordamerikanske kontinent – ikke mindst i løbet af de seneste årtier, hvor kokkene er begyndt at anvende flere friske ingredienser og genintroducere meget af den håndværksmæssige dygtighed, der gik tabt under fremkomsten af fastfoodkulturen.

En ung nation

I dag er det amerikanske køkken muligvis  det mest eklektiske af alle de store køkkener. Dette skyldes, at det nordamerikanske kontinents befolkning overvejende består af relativt nyankomne immigranter.  Det er en del af forklaringen på, at det kan lade sig gøre at spise 100 % autentisk mad fra stort set alle verdens lande, når man besøger det nordamerikanske kontinent.

 

 

 

 

Det "nygamle" amerikanske køkken

Til forskel fra Norden, hvor vi i den seneste tid er begyndt at anvende nye og eksperimenterende metoder til at tilberede klassiske retter, har det amerikanske køkken i vid udstrækning bevæget sig i den modsatte retning. Det "nye amerikanske køkken" handler meget om at genopdage traditionelle og håndværksmæssige tilberedningsmetoder. Denne udvikling, som undertiden afskrives som et hipsterfænomen, kan muligvis ses som en modreaktion på det faktum, at Nordamerika længe stod i spidsen for udviklingen i retning mod mere og mere industrielt fremstillede fødevarer.

 

Typisk nordamerikansk?

Hvis man gør sig ulejligheden med at se ud over de multinationale madkæders facader, er det i dag faktisk svært at tale om "typisk nordamerikansk mad" eller "typisk nordamerikanske ingredienser". Så varieret er det nordamerikanske køkken, skønt forkærligheden for kød og rigelige mængder af kulhydrater i form af kartofler, brød og sukker dog stadig trives i bedste velgående blandt store dele af befolkningen.

 

   Download vores opskrifter fra det nordamerikanske køkken

Download vores opskrifter fra det nordamerikanske køkken

Around the world in 80 dishes - Nordamerika folder

Download