Her præsenterer vi hver måned lidt om de ingredienser, som du med fordel kan bruge lige nu. Det kan enten være råvarer, der kun er her i kort tid, eller råvarer, som trives i kølige opbevaringsrum og dermed er tilgængelig næsten hele året. Her er to grøntsager, som i hvert fald efter vores mening passer ekstra godt i den kolde februar.
I sæson: maj
Fennikel
En klassisk, men samtidig spændende og frem for alt alsidig grøntsag med jordagtig lakridssødme. Dyrkes i Danmark, men forbindes med middelhavskost. Passer til alt fra fiske- og skaldyrsretter til veganske gryderetter og tungere retter med oksekød. Den friske smag kommer til sin ret, når den høvles rå og vendes i dressing som crudité eller blandes i grønne smoothies. Sørg for også at bruge toppen, der er lige så velsmagende, som den er smuk. Fennikelfrø er en anden del af denne alsidige grøntsag – de tilføjer ekstra dybde til smagen og har længe været brugt som krydderi til brød. Prøv at tørriste fennikelfrø ved høj varme, og brug dem sammen med tomat, squash, oksekød, citron og hvidløg i en ragout til pasta.
Kilde: odla.nu, taffel.se, wikipedia.org, Niki Segnit “The Flavor Thesarus”
Asparges, grønne og hvide
Friske asparges er helt utroligt lækkert i mange forskellige former. Stegt, grillet, høvlet rå, pocheret, til og med friteret, eller som smagssætter til is og chips. Men den mest klassiske aspargesret er måske også den mest enkle – grønne asparges med blødkogt æg. Eller hvorfor ikke aspargessuppe. Grøn og hvid asparges passer fint sammen med Pecorino på risotto eller beanotto, bælgfrugtversionen af risotto. Gerne lavet med borlotti, cannellini eller hvide bønner. Dryp med brunet smør, og servér sammen med sprøde grønne blade og tyndt skivede radiser – så har du en enkel ny version.
Kilde: taffel.se, Niki Segnit “The Flavor Thesarus”
Almindelig syre
Almindelig syre dukkede for et par år siden op i restaurationskøkkener og giver et lækkert syrligt indslag i salater, kryddersmør eller som smagfuld pynt på forskellige varme retter. Den er let at dyrke og vokser vildt i hele Danmark. Den dyrkede udgave er dog mildere og kaldes havesyre. Bladene er både grønne og røde, mens blomsterne er stærkt gule. Hvis du vil lave en nem urtesalt med almindelig syre, kan du blande bladene med salt og lade dem tørre i ovnen (maks. 50 grader med ovnlågen på klem). Rør derefter rundt, og opbevar blandingen i en tæt forseglet krukke.
BOGTIPS: Elin Unnes – “Herbarium”, “The Garden Chef” (Phaidon), Jeremy Fox – “On Vegetables”, Yotam Ottolenghi – “Simple”
Kilde: lantliv.com
I sæson: april
Pastinak
Pastinakken er et sikkert kort; den er mild, behagelig og kan fås næsten hele året rundt takket være dens gode opbevaringsevne. Lige lækker stegt som ovnbagt og pureret. Hvis den behandles på den rigtige måde, kan den desuden minde meget om kammuslinger.
Brændenælder og ramsløg
Endelig træder foråret i karakter, og med det kommer de vilde delikatesser også frem. Lige nu har vi enormt meget lyst til brændenælder, der er propfulde af klorofyl, og de smukke, velsmagende ramsløg. Hvis du også gerne vil nyde ramsløgene, når sæsonen er slut, kan du sagtens tørre bladene og sylte knopperne (før de er gået i blomst). Vi ses i naturen!
Kilde:
Runabergsfroer.se
Dagsattplocka.se
Det vilda köket af Rune Kalf-Hansen, Lisen Sundgren och Charlotte Gawell.
Vildplockat – Ätliga örter, blad, blommor, bär och svampar från den vilda naturen af Niki Sjölund.
I sæson; marts
Jordskokker
Som madmåned er marts måske ikke den mest interessante, hvis man skal være helt ærlig. Grønkålen er ikke længere grøn og flot, og forårets grøntsager har endnu ikke vovet sig frem. Så er det heldigt, at der er sådan noget som jordskokker at få fat i.
Gulerod
Gulerod, er det ikke altid i sæson, tænker du måske nu. Og jo, næsten, men her i marts måned gælder det virkelig om at bruge det, der udbydes, og dette gælder også guleroden. Og hvilken anden grøntsag følger os i vådt og tørt på samme måde som netop guleroden? Den er lige vellykket fintrevet, groftrevet, juicet, syltet, ovnbagt, som mos og glaseret, bare for at nævne nogle eksempler. Desuden kan den puttes i de fleste gryderetter, og man kan gnaske den i sig, helt som den er. Sidst, men ikke mindst, er den fuld af vigtige næringsstoffer.
Kålrabi – en råvare, du kan regne med så godt som hele året
Vidste du, at kålrabien ofte forbindes med Sverige? Dette tror man skyldes, at frø fra kålrabi tidligt blev ført videre derfra til andre lande. Faktisk var det sandsynligvis i 1600-tallets Finland (som dengang var en del af Sverige), at den opstod. Kålrabien var længe vigtig, men mistede en del af sin betydning, i takt med at kartoflen vandt indpas. Nogle steder, fx i USA, kaldes kålrabien i dag for ”rutabaga”, hvilket kommer fra ”rotabagge”/”rotebagge”, der er et svensk dialektord. Englænderne foretrækker dog kort og godt at kalde kålrabien for ”swede”.
sprakochfornminnen.se, naturskyddsföreningen.se
Knoldselleri – en anden langlivet råvare
Måske er den ikke vores smukkeste råvare, men den er med garanti både fuld af smag, vitaminer og har mange anvendelsesmåder. Selvom knoldselleri betragtes som bedst tidligt på efteråret, så er den også værd at regne med på denne tid af året. Hvorfor ikke bruge den i din “fars”, næste gang du laver vegetarburger?
