Hvorfor oplever mange af os, at vi får det godt, når vi kommer ud i naturen? Hvad er det ved at samle og plukke, vi mennesker godt kan lide? Og hvorfor smager en blåbærtærte lavet af dine selvplukkede blåbær lidt bedre end en købt? Vi tog en snak med Anna Maria Pálsdóttir, ph.d. i landskabsplanlægning og miljøpsykologi.

Hvorfor får vi mennesker det godt af at være ude i naturen?

– Faktisk er vi en del af naturen, vi er biologiske væsener, og naturen er vores hjem. Siden er relationen til naturen jo blevet ændret over de seneste hundrede år på grund af urbaniseringen, men der er stadig en naturlig forbindelse, der gør, at vi kan få det godt af at være i naturen. Jeg siger kan, for det er trods alt ikke alle, der har det godt i naturen. For at have det godt skal vi føle os trygge, og det er faktisk ikke alle, der gør det. Men summa summarum: Naturen har absolut potentialet til at gøre os afslappede.

Er naturen nødvendigvis ensbetydende med "skoven"?

– Nej, du kan få den samme sundhedsmæssige effekt af at opholde dig ved vandet, i haven, i parken, ved vandrestier eller ved at lægge dig i græsset og kigge op på himlen. Selv indendørs planter, ja endda fine kunstige blomster og billeder af planter, kan have en lignende virkning.

 

Snart er det tid til at gå ud i naturen og plukke vilde planter – hvilken indflydelse har det på vores velbefindende? 

– At plukke og samle er noget, vi har med os i vores DNA. Det giver os en følelse af meningsfuldhed, samtidig med at det at besøge og interagere med naturen er en oplevelse, der ikke stiller særlige krav. For nogle af os kan det endda fremkalde positive minder, måske fra barndommen, som bidrager til den gode følelse. At plukke noget med hænderne er også en rolig og repetitiv aktivitet, så længe du ikke arbejder som bærplukker, selvfølgelig. Der er altid et "men”.

Bliver det, vi spiser, "bedre", hvis vi har plukket eller dyrket det selv? Er der en psykologisk effekt, der påvirker vores oplevelse af smagen? 

– Ja, der bringer du noget frem, der hedder ”selvbelønnende værdi”. Hvis du har været med til at finde, plukke og måske tilberede dine fund, så kan du opleve smagen som lidt bedre, men først og fremmest bliver hele oplevelsen lidt skønnere.

Hvordan ser det bedste ophold i skoven ud? Skal man lade svampekurven blive hjemme og bare sidde på en træstub og lave ingenting? 

– Føl efter, hvad du har brug for og ønsker at gøre. Er det at gå selv og være ét med naturen på dine vilkår uden at behøve forholde dig til andre? I det tilfælde kan både hunden, vennen og telefonen med fordel blive hjemme. Svampekurven plejer dog ikke at være så opmærksomhedskrævende…

Anna Maria Pálsdóttir er ph.d. i landskabsplanlægning og miljøpsykologi og forsker ved Institut for arbejdsvidenskab, økonomi og miljøpsykologi (AØM) på SLU i Sverige.