Eva Skoog er diætist hos Unilever Food Solutions; hun har blandt andet tjek på næringsindholdet i vores produkter og sørger for, at vi markedsfører dem på den rette måde i alle de nordiske lande. Hun mener, at kartoflen er verdens bedste knold, har fuldt tjek på nyheder og mener, at svenske Livsmedelsverkets kostråd fra 2015 er en "trendrapport" der vil noget. Måske er du stødt på hende før, måske er hun et nyt bekendtskab. Uanset hvad – så hils på Eva Skoog. 

 

Hvad laver en diætist egentlig?

– Ja det er jo meget forskelligt, afhængigt af hvor man arbejder. Inden for sygeplejen handler det tit om kostbehandling af alle mulige sygdomme, der kræver specialkost, men man kan også arbejde mere forebyggende og med uddannelse.

Hvordan ser en almindelig dag ud for dig på jobbet?

– Jeg møder vores kunder og fortæller om aktuelle spørgsmål inden for kost og sundhed, og hvordan vores produkter passer ind i en sund kost. Og så er jeg også med i udviklingen af nye produkter og sikrer, at vi følger vores nordiske regler og vores ernæringsbehov. Er det f.eks. relevant for os her i Norden at berige netop dette produkt? Sådanne ting tager jeg stilling til. Alt, hvad jeg og mine kolleger gør, sker dog med det mål at skabe produkter, der smager godt, fungerer ude hos vores kunder samt bidrager til en god sundhed hos deres gæster. Som intern ekspert er jeg også med i forskellige netværk og er kontakt for Livsmedelsverket i ernæringsspørgsmål samt engageret i vores brancheorganisations referencegruppe for ernæringsspørgsmål.

Hvad synes du er "god mad"?

– God kost indebærer for mig, at man spiser varieret og i en passende mængde. Og så er kvaliteten selvfølgelig også vigtig. Det skal være den rigtige slags fedt, masser af fibre og så videre. Kostcirklen er ikke så hip længere og heller ikke helt aktuel, men det er rigtigt at spise fra alle levnedsmiddelgrupper frem for mange af de populære trends, der handler om, at man skal spise ensidigt og udelukke en masse forskellige ting. For mig er det vanvittigt ud fra et sundhedsperspektiv.

 

Og hvad er så derimod "dårlig kost"?

– Ja, det er når man spiser meget ensidigt og meget fedt. Trenden med meget fløde, ost og fedt vender jeg mig imod.

 

Er diætisten kokkens fjende?

– Haha, nej, absolut ikke! Diætisten er kokkens ven.

 

Mange af os spiser flere af dagens måltider uden for hjemmet. Hvor stort et ansvar har kokke, når det handler om at servere sund mad?

– Lad mig sige det sådan: som kok har du virkelig mulighed for at gøre en indsats for menneskers sundhed. På en virkelig fin restaurant, som du kun besøger meget sjældent, spiller det måske ikke så stor en rolle, men på skoler, plejehjem og frokostrestauranter, hvor du spiser hver dag, er det jo utrolig vigtigt, at det, der serveres, ikke alene smager godt, men også gør noget for sundheden, og her kommer vi i levnedsmiddelvirksomhederne også ind i billedet. Vi både vil og kan hjælpe. Og så må man ikke glemme, at vellavet, sund mad også er et konkurrencemiddel for en frokostrestaurant.

 

Hvad er dit indtryk af maden i det offentlige?

– Hvis vi f.eks. tager skolerne, vil jeg nok påstå, at den har fået et utroligt boost, og at status er løftet betragteligt i de senere år. Bare sådan noget som at det ikke længere hedder spisesal, men skolerestaurant (i Sverige) vidner om en positiv udvikling på området. 

 

kartoffel

 

Hvis du kun måtte spise en eneste ting i dit liv, hvad skulle det så være?

– Det er et meget nemt valg. Jeg ville absolut vælge kartofler. De er billige, indeholder protein, C-vitamin, kulhydrater, er neutralt, men kan smages til og tilberedes på en masse forskellige måder. For en del er kartofler blevet synonymt med noget, man ikke skal spise, men jeg mener nøjagtig det modsatte.

 

Og endelig – der er talt så meget om middelhavskosten som forbillede. Hvorfor er den så god, og hvad gør man, hvis man er blevet træt af kalamataoliven, men alligevel vil servere noget virkelig godt?

– Middelhavsmad er godt, og hvis man spiser på den måde, får man rigeligt med frugt og fibre, antioxidanter og vitaminer samt forbilledligt lidt mættet fedt. Men det er jo ikke levnedsmidlerne i sig selv, der er gode, men næringen i den, og den kan du med lethed erstatte med den "nordiske middelhavskost". Skift olivenolien ud med rapsolie eller flydende margarine, spis mindre mættet fedt, mindre kød, flere kartofler, rodfrugter og mere frugt og bær. Det behøver ikke være så eksotisk. 

Seks hurtige med Eva Skoog