Menu

Jeg arbejder i

Fortsæt

Vi opdatere indholdet på
baggrund af din virksomhedstype

Vidste du, at der findes ca. 10.000 forskellige svampesorter alene her i Norden? Af denne overflod af svampe anses omkring 100 stykker for at være gode spisesvampe, men hvis du ikke er en ægte svampeekspert, men blot en almindelig dødelig, gør du klogt i at fokusere på de helt sikre kort. Selvom skoven er fuld af guld og lækkerier, er der også en masse drilske og giftige svampe, som i værste fald kan være dødbringende.

Af samme grund gælder også reglen "hellere lade være end tage chancen" i skoven. Med andre ord: Kom hellere hjem med en svamp mindre, end med en svamp du føler dig bare det mindste usikker på. 

Ti gyldne regler for svampeplukkere!

  1. Vær mistænksom. Saml kun svampe, du kender. 
  2. Tag svampebogen med dig, og kontrollér, om der er en risiko for forveksling. Hvis din svampebog har nogle år på bagen, kan det være på tide at investere i en ny.
  3. Saml altid svampe i en luftig kurv.  
  4. Saml altid svampene én ad gangen, selv hvis du finder et hav af svampe og helst bare vil snuppe så mange som muligt på kort tid. I værste fald kan en af de uspiselige svampe gemme sig blandt godterne. Svampe kan som nævnt være drilske. 
  5. Duft til svampen. Hvis den ikke lugter godt – så smid den væk med det samme. 
  6. Saml ikke for små svampe, da de kan være svære at artsbestemme og dermed skelne fra potentielt giftige sorter. 
  7. Undgå svampe med ring og strømpe!
  8. Saml ikke brune svampe med brune hatte. Nogle af dem er faktisk ret giftige. 
  9. Læs videre! Mange spisesvampe er faktisk giftige eller uegnede til at spise, når de er rå. Nogle kan spises, hvis de opvarmes, mens andre skal behandles på anden vis, før de kan spises. 
  10. Saml ikke flere, end du kan bruge. I hvert fald hvis du ikke har tænkt dig at tørre, fryse eller sylte dem. 

Vilde delikatesser!

Selvom der som sagt findes omkring 100 gode spisesvampe i de nordiske lande, kommer du langt med denne dejlige trio.

Kantarel

Kantarellen er kendetegnet ved sin gule farve og behagelige duft.  Under hatten er der forgrenede lameller, der løber ned på stilken. Kantarellen er meget anvendelig og får tit tænderne til at løbe i vand hos folk, når bare man nævner den i samme sætning som "smørstegt". Vil du gemme dine kantareller til mørkere tider, kan de både tørres og syltes. Findes fra højsommer til sent efterår.

Tragtkantarel

Tragtkantarellen er en populær lækkerbisken, der vokser relativt sent på efteråret og kan kendes på sin tragtformede, gulbrune til brunsorte hat og gulgrå til grå forgrenede lameller, der løber ned på stilken. Trives i mosbegroede nåleskove og i maven.

Spiselig rørhat

Spiselig rørhat, eller karljohan, er en ægte lækkerbisken og en af de mest populære sorter. God at tørre, men endnu bedre at tilberede og spise umiddelbart efter svampeturen.

Dyrkede delikatesser!

Vilde svampe er gode, men man kan i dag også få fingrene i masser af dyrkede varianter, der både smukke og eksotiske.

Nameko

Nameko, eller nameko-skælhatten, er en lille gullig svamp, der vokser i kolonier og passer godt i mange forskellige sammenhænge. Har en jordagtig og lidt nøddeagtig smag.

Pindsvinepigsvamp

Kært barn har mange navne. Pindsvinepigsvamp er også kendt som Pom Pom Blanc og Monkey’s Head og har et mildt sagt spændende udseende, der minder om en løves manke – hvorfor den også bliver kaldt Lion’s Mane. Smagsmæssigt trækker den dog mere i retning af fisk.

Enoki

Enoki er en smuk, spæd svamp, der vokser i hele klaser. Disse små, men eventyrligt lækre og milde svampe er særligt gode i de asiatiske supper, som f.eks. en koreansk ramen, noget vi tilfældigvis har en rigtig god opskrift på.

Kilde:
Svampguiden.com
Svampodlarna.org
Svampkonsulent.se