Menu

Ikke desto mindre er dette sandheden i verden i dag, og fødevareindustrien slikker stadig sine sår og forsøger at komme sig helt over chokket. Men efterhånden som støvet lægger sig, synes et mønster af positive erfaringer at tegne sig i murbrokkerne. Ændringer og udviklinger, som ikke kun er dårlige – som måske endda kan hjælpe os med at drive forretning på en bedre måde i verden efter COVID-1

Her har nogle af vores nordiske kokke samlet en håndfuld af de mest inspirerende og brugbare idéer fra de mange måneders nedlukning, som vi gerne vil se videreført. Måske er du enig?

GIV HJEMMEKOKKENE EN HÅND - Sammi Lamminaha, Finland

Under nedlukningen genopdagede mange mennesker deres passion for at lave mad fra bunden, men med genåbningen af samfundet vendte de daglige pendlinger, pligter og for få timer i døgnet tilbage. Dette paradoks har skabt et nyt segment for serviceudbydere indenfor fødevarer: forberedte, men ufærdige retter, du kan tilberede derhjemme!

Dette giver vores kunder mulighed for at nyde fornemmelsen af at lave mad selv, men fritager dem for at lægge alle de nødvendige timer i arbejdet. Og vi kan som branche øge relevansen af en tjeneste, der ellers primært bruges til større arrangementer.

"Du behøver ikke at gøre alting fra bunden selv"

- Sammi Lamminaha, Finland

lokal-mat

BRUG LOKALE INGREDIENSER - Tommi Virranta, Finland

Landene er blevet lukket om sig selv, hvilket har givet os en øget bevidsthed om de mange gode ting i vores lokalsamfund – ikke mindst maden! Lokale varer og retter har sjældent været så populære, som de er lige nu, så sørg for at inkludere dem så meget som muligt i dine menuer. Det vil også gøre underværker for din bæredygtighedsindsats.

MINDRE PORTIONER OG STØRRE TILFREDSHED - Frank Jakobsen, Danmark

Af sikkerhedshensyn begyndte mange restauranter at opbygge deres buffeter omkring et væld af små portioner, som kunderne kunne tage uden at skulle røre i eller røre ved andet end det, de selv havde brug for.

Det gav ikke kun en større følelse af tryghed – det styrkede også følelsen af luksus, den visuelle præsentation og buffetens fleksibilitet. Alt sammen ting, vi alle gør klogt i at tage med os ind i tiden efter corona.

"Det ser ikke kun bedre ud, men giver også folk følelsen af friskserveret mad, selv om de måske kommer sent til buffeten"

- Frank Jakobsen, Danmark

SENE NÆTTER BLEV TIL TIDLIGE AFTENER - Martina Danielsen, Sverige

Da restauranterne blev tvunget til at lukke tidligere, blev kunderne tvunget til at spise tidligere – og det blev en åbenbaring! Da de sene nætter blev til tidlige aftener, indså folk, at de kunne gå ud og spise en dejlig middag og stadig være hjemme i tide til at gå i seng som sædvanligt, hvilket gjorde det meget nemmere næste morgen.

Mens nogle uden tvivl vil vende tilbage til de senere timer, vil andre fortsætte med at gå tidligt ud, hvilket igen vil give dig mulighed for at øge din kapacitet og forlænge din middagsservice, så du kan sikre flere betalende gæster

"Du sover bedre, når du ikke drikker og spiser for sent, og som en bonus føler du dig meget friskere næste dag"

- Martina Danielsen, Sverige

mindre-menyer

MINDRE MENUER GIVER EN BEDRE ØKONOMI - Simon Marling, Norge

Mange menuer skrumpede i løbet af lukkeperioderne – og til manges overraskelse var det ikke nødvendigvis en dårlig ting! Kunderne er stadig tilfredse, og restauranten har fået en helt ny kontrol over deres lagerbeholdning, hvilket gør det lettere at undgå madspild og forbedre den generelle økonomi.

Produkter
Opskrifter
Opskriftsamling
Menu